Omfavnelse

Det er tirsdag morgen og jeg står og kigger ind i klædeskabet. Det er ikke prangende og meget er købt super billigt eller er arvet. Men det er underordnet. Jeg står foran skabet med en dyb og rungende trang til tøj der omfavner !

Jep, tøj der er blødt, tykt, omfavnende, varmt og lækkert. Tøj der giver følelsen af at være inde i en blød sky af kram. Kender du det? Sådan har jeg det tit for tiden....

Men det tøj findes ikke. Eller jeg har i hvert fald ikke noget af det.

Mine fingre glider søgende hen over den ene trøje efter den anden... ned til hylden med jeans og andre bukser. Naaaah, intet føles rigtigt. Det handler ikke om udseende.... men den der følelse af at hoppe i noget blødt. *suk*. Enten er det for tyndt, for mange syninger, for stift.... eller bare helt forkert.

Jeg ved det godt inderst inde.... løsningen er ikke i mit klædeskab. Jeg må bare ryste følelsen af mig og komme videre. Følelsen af at man trænger til at blive holdt om. Ikke bare et kram, af en ven eller veninde.... men sådan rigtigt holdt om.

Det er kommet snigende ind på mig og jeg ved ikke rigtigt hvad der kom først, hønen eller ægget.

Var jeg ensom før jeg knækkede og blev bundløst trist? Eller var det omvendt? Blev jeg trist og så kom ensomheden? Jeg tror på det sidste.... for jeg har boet alene i maaange år og jeg har virkelig nydt det og ikke følt jeg led afsavn.

Men uanset om et fjeret bæst kom først eller dets æg, er jeg egentlig skide ligeglad med - JEG vil svæve på en sky af varme kramere. Og samtidig savner jeg, MIG - hende der ikke er ensom. Hende der har rigeligt i sin hverdag, til ikke at føle ensomheden snige sit ind og lægge sig tungt på skuldrene og hviske grimme ting i ørerne. Giv mig migselv tilbage!

Eller i det mindste, så giv mig den blødeste af de blødeste dragter!