Hank op i skørterne kvinde!

Cirklen er en ond nedadgående spiral, der må sadles om og hankes op i skørterne...... Eller noget.

Det nytter ikke noget at jeg æder nutella af glasset, drikker kakao i stedet for morgenmad og spiser lækre fede ting, fordi jeg vil trøste arme stakkels lille mig.

Siden jeg blev konfirmeret har jeg vejet 42 kg, bortset fra under graviditet. Men i oktober sidste år, i forbindelse med grim sygdom og fjernelse af galdeblære, galdesten og nyresten, samt rygestop.... Så er det som om der røg ti kg på.

Og så er det at utaknemmeligheden stiller sig op og stamper tvært i gulvet og skriger: "Jeg vil ikke HA det"!

Jeg troede i maaaange år, at lykken var gjort, hvis jeg tog ti kilo på. Men jeg kan sige, at når man øger sin kropsvægt med 25%, på fire måneder, så er det en anelse svært at være glad for sig selv. Hele garderoben strammer og hjernen fatter det ikke. Man har et helt liv vejet det samme og haft nøjagtig samme facon. Jeg var i en alder af 40, for første gang nogensinde ved at være OK tilfreds med kadaveret, der af mystiske grunden aldrig var vokset de rette steder.

Nu ligner jeg en der er gravid, på den meget triste måde. Jeg er oppustet, træt og føler mig grim i ALT tøj. Endda selvom jeg sidder heeeelt alene.

Og så er det at cirklen er ond, grim og usmagelig. For jeg har INGEN energi, så jeg trøstespiser. Jeg har ingen energi, så jeg oooorker ikke lave ordentlig mad. Jeg har ingen energi, FORDI jeg ikke spiser ordentligt.

Jeg synes det er pisse uretfærdigt. Jeg vil hellere rulle mig sammen i hyggetøj og spise is!

Men i morgen ( eller een af dagene - host) skal jeg have mig lavet en madplan, med nem mad.... Men med sundere mad. Vi er ikke ude i et helsetrip, men jeg skal af med de maaaange tomme kalorier. Det føles skræmmende.... Men jeg kan ikke gå og blive ved at græde over min krops forfald og min manglende energi.

Vi tales ved om emnet igen, når jeg ser om min momentane stædighed og gode ambitioner, vinder kampen mod trisheden og magtesløsheden.