Hvorfor?

Hvorfor overhovedet starte en blog op og smide masken?

Det gør jeg, fordi jeg er landet med fjæset først i pløret. Tudende på den grimme måde.... den der med snotbobler og uglet hår og øjne der har de vildeste røde hævelser, der truer med at lukke af for det allerede tåreslørede syn.

Og jeg oplevede straks at folk blev forlegne. Nogen nærmest løb den modsatte vej. Nogen reagerede med en form for panisk tavshed. Og andre igen, reagere med at hive arsenalet af "hjælp" frem, i form af hvad der hjalp dem.

Reaktionerne er brogede, men een der går meget igen, er den der forlegenhed... som når du spørger naboen :"Hvordan går det?" Du ville nok blive en smule overrasket, hvis naboen kastede sig i pløret og begyndte at vræle og forklare hvordan hele hendes verden er ramlet. Vi forventer MASKEN!

Den maske der til enhver tid viser et koket lille smil ... Der hvor du skal gide kigge efter, for at se hvad øjnene i virkeligheden siger. Men det har vi ofte for travlt med, eller også tør vi ikke....

For idag skal vi passe ind i idealerne!